Hvordan kommer værdiskabelsen frem ved kvalitetssikring?

Dato

Af: Tommas

Det hele starter med at finde firmaets kvalitetsværdier, og overføre dem til firmaers kvalitetssikringsmappen. I mappen dokumenter firmaet sin kvalitetssikring ved at udfylde dokumenter aftalt med bygherre........

Tegn på værdiskabelse

Det hele starter med at finde firmaets kvalitetsværdier, og overføre dem til firmaets kvalitetssikringsmappe. I mappen dokumenterer firmaet sin kvalitetssikring ved at udfylde dokumenter aftalt med bygherren. Disse dokumenter er tilpasset firmaet. Mappen indeholder skemaer lige fra tilbudsfasen til projektet er endeligt afleveret.

Værdiskabelsen er let at spore på flere måder:

  • Det sikrer fremdrift på arbejdet, da firmaet løbende dokumenterer og meddeler kommende udfordringer.
  • Alle parter på projektet kan løbende følge med og dykke ned i konkrete problemstillinger.
  • Færre ekstra regninger med negativt fortegn.
  • Arbejdsprocesserne kan optimeres, ved at hele processen er kendt.

Alle medarbejdere bruger kvalitetssikringen som et arbejdsredskab og det skaber systematik.

Håndværkerne i marken får et godt og sikkert redskab, som hjælper dem med at udføre deres arbejde. Dermed kan opgaven afleveres uden fejl og mangler, da disse er opdaget og rettet løbende.

Skulle der opstå efterfølgende problemstillinger er der stor sporbarhed, og disse kan afklares hurtigt og effektivt.

Arbejdsdagen bliver god, byggeriet bliver godt, og håndværkeren skal ikke tilbage igen, fordi han/hun har fulgt sin daglige rutine i firmaet til at skabe det bedste håndværksmæssige korrekt udførte arbejde, der kan forlanges af ham/hende.

Samlet set er der derfor både processer og store forbedringer på tid, økonomi og kvalitet.

Min holdning er, at rigtig mange små og mellemstore entreprenører fortsat står tilbage med en stor ekstraregning. En ekstraregning, som skyldes egne fejl, manglende dokumentation for udført ekstra arbejde, og at projektet ikke er veldokumenteret.

Håndværkerne og håndværksfirmaerne er ekspert på deres område. Mange af dem har ikke lært at udføre kvalitetssikring, samt hvilke faldgruber der er. Derfor står de oftest tilbage med en ekstraregning, som påvirker bundlinjen.

De kan dog få hjælp. Det kan for eksempel være fra en ekstern kvalitetssikringskonsulent, hvis fokus er at hjælpe og vejlede disse firmaer.  

Flere nyheder